Cirkus Tværs

Cirkus Tværs er et socio-kulturelt projekt, hvor vi bruger cirkus som værktøj i det pædagogiske og sociale arbejde. Cirkus Tværs har eksisteret siden 1986 og er i dag et fuldt udstyret cirkus.

I Cirkus Tværs kan man dyrke alle cirkusdicipliner f.eks. jonglering, et-hjulet cykel, trapez eller akrobatik.

Vi optræder ca. 50 gange om året - Hvor som helst og for (næsten) hvem som helst. Midst en gang om året tager vi i tre uger på en stor turné til udlandet. Vi har optrådt i hele Europa fra Moskva til Firenze.

Vores målsætning er ikke at uddanne professionelle artister til det almindelige cirkus, men at bidrage til at børn og unge får nogle gode værktøjer og forudsætninger for at få en god tilværelse.

Cirkus Tværs modtager børn fra hele byen men koncentrerer sit målområde omkring Aarhus Vest. Hvis du vil vide mere, så kig forbi, ring eller mail til os. Du må meget gerne tage dine forældre med.

I Cirkus Tværs kan man komme lige ind fra gaden og lære noget om cirkus. Det kræver kun, at man opfører sig ordentligt, behandler vores udstyr med respekt og overholder de regler vi har på stedet.

Der vil både være børn og voksne, der kan hjælpe dig og det gør vi gerne. Når man har været her et par gange, er glad for det og gerne vil fortsætte, så kan man blive medlem.

Vil man optræde med det man har lært, kan man efter sin første forestilling blive udråbt til artist. Man laver en artist kontrakt, hvor der står noget om at øve og være med i forestillinger og måske noget om at passe sin skole og opføre sig ordentligt på gaden. Som artist har man pligter og rettigheder til for eksempel at deltage i turneringer, rejser, forestillinger mm

Så længe man overholder de aftaler man har lavet, så godt man kan, er man artisit i Cirkus Tværs og det kan man ikke blive for gammel til.

Cirkus Tværs

Cirkusbygningen
Gudrunsvej 78
8220 Brabrand

Kontakt:

Tlf.  86 25 87 80 / 30 30 99 19

Mail: cirkus(at)mail.dk