Cirkus træning
Nye diabolo tricks

Kurser i dicipliner

DUBAL holder løbende kurser i forskellige dicipliner, hvor en eller flere artister, der er dygtige i en speciel diciplin kommer og underviser. Det kan f.eks. være jonglering, akrobatik eller ethjulet cykel.

Disse kurser er for DUBAL medlemmer fra 12 år og op. Det forventes som regel, at man kan noget inden for diciplinen i forvejen, men der undervises på alle niveauer. Deltagerne får mulighed for at dygtiggøre sig i diciplinen og har noget at træne videre på hjemme i egen cirkusklub. Det er vores håb, at unge, der har været afsted, kan være med til at inspirere til træning hjemme i cirkusklubberne.

Træning i trapez

Diabolo kursus i påsken - AFLYST

Torsdag d. 9. april-Mandag d. 13. april 2020
På Cirkusfabrikken i Salling

Der vil være undervisning både for øvede og nybegyndere. Diabolokurset er for alle fra ca. 12 år og op.

Ankomst på Cirkusfabrikken torsdag kl. 14. Torsdag-mandag bliver der trænet igennem. Vi slutter mandag kl. 13, med en lille fremvisning, hvor vi viser, hvad vi har lært i løbet af kurset.

Der overnattes på madrasser i en træningssal. Medbring selv lagen, sovepose og pude + træningstøj og evt. egen diabolo (er). Alle dage bliver der serveret 3 måltider mad og frugt om eftermiddagen.

Pris: 400,- Tilmelding senest d. 25. marts.

Trapez, reb, stof

Luftakrobatik kursus - AFLYST

Torsdag d. 21. maj - Søndag d. 24. maj 2020
På Cirkusfabrikken, Salling

På grund af myndighedernes retningslinjer vedr. Covid-19 er vi desværre nødt til at aflyse dette kursus. Hvis man har betalt, så får man pengene retur. Send mail til info(at)dubal.dk med konto nr.

Vi holder for 6. gang kursus i luftakrobatik i Kr. Himmelfartsferien. Kom og lær nye tricks af professionelle artister, der underviser i luftakrobatik. Alle DUBAL medlemmer fra om med 12 år, der kan nogle grundteknikker i luften kan være med på kurset.

Indkvartering onsdag fra kl. 18. Træning fra torsdag kl. 10. Vi slutter med en lille forestilling søndag kl. 14 inden afrejse. Pris: 400 kr. inkl. forplejning. Tilmelding på info(at)dubal.dk efter først til mølle princippet. Sidste frist 1/5 2020.

Unicycle kursus - AFLYST

Lørdag d. 27. juni - Lørdag d. 4. juli 2020
På Cirkusfabrikken, Salling

På grund af myndighedernes retningslinjer vedr. Covid-19 er vi desværre nødt til at aflyse campen i år. Har man betalt, får man pengene retur. Send mail til info(at)dubal.dk med konto nr.

Deltag i Danish Unicycle Trials Camp. hvor professionelle underviser i unicycle. På campen trænes der både på Cirkusfabrikkens udendørs trial område og indendørs i hallen på dæk og paller. Desuden tager vi en dag på udflugt til Fur, hvor der køres i naturen.

Se programmet her Det koster 1.500 kr. at deltage. Der overnattes i egne telte. Tilmeld dig her

Ethjulet cykel lejr